Ansøg
Inden søndag den 12. oktober via hostskolen@orbivraa.dk. I tilmelding skrives omkring 10 linjer hvor du fortæller om hvem du er og hvorfor du vil deltage.
Overskrider antallet af tilmeldte 16 personer, vil deltagere blive udvalgt på baggrund af motivationsbeskrivelse.
Vi ønsker at samle en gruppe mennesker med blandet fagligheder, og opfordrer til at søge på tværs af discipliner, om du beskæftiger dig med arkitektur, kunst, jordbrug eller andre fagområder. Alle interesserede er meget velkomne til at søge, og vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, etnicitet og religion.
Pris
Deltagelse på Høstskolen koster 1.200 DKK. Prisen inkluderer logi, undervisning, materialer og aktiviteter.
Faciliteter
Alle måltider er organiseret og tilberedt i fællesskab. Deltagere sover sammen på gården i værelser med 3-6 mennesker pr. værelse. På gården er der et fælles toilet med brusebad. Gården ligger tæt på skoven og Gram Å, hvor man kan fiske og tage en kold dukkert. I laden er der arbejdsrum, værksted og sauna.
Transport
Du skal selv stå for transport til gården. Man kan tage toget til Vamdrup station, eller ankomme i bil. Fra Vamdrup station findes der mulighed for flextur med Sydtrafik.
Tidsplan
Onsdag 29/10:
Ankomst og aftensmad
Torsdag 30/10-Lørdag 1/11:
Aktiviteter (se listen længere ned)
Søndag: 2/11:
Rengøring, fernisering og hjemrejse
Skolen bliver afholdt af
Leonora Krag
Janne G. K. Dinesen
Line Lyhne
Josefine Bols
Gæsteundervisere
Lance Gofort
Ellen Martine Heuser
ZOOKORI
Tidsrum:
29 oktober – 2 november 2025
Hvor:
Vrå, Sønderjylland
Høstskolen er en årlig 4-dages workshop der undersøger landskab, landbrug, skulptur og kartografi gennem kritisk tænkning og praktiske aktiviteter. Høstskolen er åben for 16 deltagere der interesserer sig for landbrug, jordbrug, landskab, kunst og fællesskaber.
På årets Høstskole skal vi undersøge landbrugsarealerne omkring Orbi, og forsøge at påvirke dets fremtidige udtryk og biologi.
Det danske landskab vil snarligt forandres – lavbundsjorde tages ud, ny skov skal rejses, og tusindvis af hektar skal skifte hænder fra landbrug til naturformål.
Høstskolen opstår ud af et afsavn efter kreativitet og poesi i landbruget. Med udgangspunkt i landbrugsarealerne omkring Orbi rammesætter Høstskolen et samtalerum for drømme og ønsker for hvordan omlægningen af landbrugsarealer kan skabe nye landskaber og naturoplevelser.
Høstskolen er bygget op om praktiske workshops, der beskæftiger sig med jordbrugets teknikker og herunder disses grænseflader med lokale byggeskikke, kunst og arkitektur.
Vi skal arbejde med kartografi og skulptur som et poetisk værktøj til at kortlægge landskabet – en situationistisk kortlægning, der har potentiale for at spå om fremtidige forhold og fysisk at påvirke landskabet.
Først var der intet. Så en nød. En nød, der blev plantet i himmelrummets muld, en nød, der begyndte at spire. Ikke abrupt og eksplosivt, men støt og roligt.
Så rejste nødden et træ på sine skuldre, så satte træet en stamme af strøm. Stammen bar grene, og grenene bar stilke. Fra stilkene hang der nødder, nødderne var som måner, nødderne var måner.
— Shekufe Tadayoni Heiberg, Nødder (en bio-sci-fi)
Science Fiction Spådom
Haven, der i udgangspunktet altid har været en kunstig – eller kunstnerisk – refleksion over naturen, har i dag udviklet sig til en idé om naturen, der i sig selv er lige så kunstig som naturlig. Naturen eksisterer ikke længere uden menneskets aftryk, og haven kan dermed give plads til en vildskab, der ikke står i modsætning til det urbane og menneskelige, men fremstår som en integreret del af vores hverdag.
At forestille sig denne vildskab og dens mulige former kræver dog mere end blot observation; det kræver fantasi. Her bliver science fiction et redskab til at undersøge, hvordan vi forstår og påvirker verden. I Ursula K. Le Guins værk Ordet for verden er skov er drømme et centralt tema. På en planet dækket af skov lever en civilisation, der bruger både fornuft og drømme til at navigere i virkeligheden. Romanen peger samtidig på ressourcemangel, skovfældning, kolonialisme og naturens rettigheder – problematikker, der spejler vores egen tids udfordringer.
Science fiction har fået en subgenre: climate fiction eller cli-fi. En genre, hvor kunsten tager konsekvensen af klimaforandringer, men med videnskaben som sparringspartner i stedet for den fri fantasi. Kunst kan bidrage til at pege på mulige scenarier og være en del af forandringen ved kritisk at afbilde os, som vi er i dag.
Med lige dele videnskab og poesi vil vi forestille os fremtidige scenarier for det omkringliggende landskab og landbrug, der omgiver Orbi.
Kartografi
Kartografi er et eksempel på en type tegning, der er af særlig interesse for os, og som kan fungere både på et kunstnerisk og videnskabeligt niveau. Arkitekturens evne til at stille kritiske spørgsmål om det, vi ved, og til at udvikle nye modeller for det, vi endnu ikke ved, er essentiel for arkitektens rolle i samfundet i dag. Gennem kartografi ønsker vi derfor at udforske, hvordan poetisk og praktisk omgang med jorden kan give uventede og alternative perspektiver på landskabsudvikling, og hvordan udviklingen af repræsentationsformer potentielt set ændrer den måde, hvorpå (landskabs-)arkitektur bliver tænkt, designet og realiseret i dag.
Hvad kortlægger vi, hvad er vores opmærksomhed rettet mod, hvad er vigtigt? Kan man kortlægge et håb, lave drømmekort over steder der endnu ikke findes? Findes en drøm hvis den er kortlagt?
Vi vil kortlægge landskabet som det er i dag, men forurene det med drømme og ønsker for fremtiden – det der idag er landbrugsjord har potentiale til at rumme helt nye landskabsrum. På den måde får vi kortlagt en kollektiv drøm for fremtiden.
Kortene udføres i trærelieffer ved brug af teknikken intarsia – en glemt håndværksteknik, hvor træsorter indlægges i en overflade for at danne mønstre eller billeder.
Fugleperspektiv
Fugle spiller en central rolle som frøspredere (zookori) og fungerer som “ecosystem engineers”, der aktivt ændrer det fysiske miljø. Ved at spise frugter og sprede frø over store afstande bidrager de til plantespredning og fremmer naturlig succession og reetablering af vegetation – særligt i åbne eller forstyrrede områder. Gennem deres bevægelser forbinder fuglene forskellige habitater og understøtter dermed økosystemernes resiliens og biodiversitet. De kan også indirekte påvirke vådområder og vandløb ved at ændre vegetationens struktur og vandets bevægelse gennem kolonidannelse og aktivitet i landskabet.
På Høstskolen undersøger vi fuglens rolle som medskaber og zookoriens kunstneriske potentiale gennem en “fuglelokker”-workshop, hvor vi vender det traditionelle fugleskræmsels funktion på hovedet. I stedet for at skræmme fuglene væk, inviterer vi dem til ophold med æbler, frø og vinterfoder. Deltagerne udvikle enkle tegninger, der omsættes til tredimensionelle, humoristiske hybrider mellem fuglebræt, landart og skulptur. Værkerne tilbyder ikke kun føde, men også form; en rumlig gestus til fuglene og en åbning mod landskabet. Fuglene spreder frøene og bliver dermed medskabere, og skulpturerne optræder ikke blot som objekter i landskabet, men som aktører i dets fortsatte transformation. På denne måde indgår værkerne i en regenerativ cyklus, hvor æstetik og økologi flettes sammen i et levende kredsløb, og landskabet omkring Orbi træder frem som både baggrund og medaktør.
Aktiviteter
( 1 ) Guidet vandring i landskabet og markerne med agronom Janne Dinesen
( 2 ) Oplæg om skovning og genopretning med landskabsarkitekt Lance Gofort
( 3 ) Artist talk med billedkunstner Ellen Martine Heuser
( 4 ) Workshop i kartografi og intarsia med arkitekterne Josefine Bols og Leonora Krag
( 5 ) Workshop i skulpturelle ‘fuglelokkere’ med billedkunstner Line Lyhne
( 6 ) Aftenlæsning, film og saunagus