DEN 5. ÅRSTID

19 – 23 august 2026
Vråvej 4, 6630 Rødding

Om:

Den 5. Årstid er ORBIs joker – skolen har skiftende tematikker, format og tidspunkt for afholdelse. I 2026 omhandler skolen vedligehold med udgangspunkt i ORBIs stuehus.

Ansøg:

Inden 1. juli via mail på 5aarstid@orbivraa.dk. I tilmelding skrives omtrent 10 linjer hvor du fortæller om, hvem du er og hvorfor du har lyst til at deltage.

Alle er velkomne til at ansøge, både studerende, nysgerrige og fagfolk. Overskrider antallet af tilmeldte 15 personer, vil deltagere blive udvalgt på baggrund af motivationsbeskrivelse.

If the most common language should turn out to be English, we can switch to English.

Omkostninger:

Deltagelse i den femte årstid koster 1.200 DKK. Prisen inkluderer kost, logi, undervisning, materialer og aktiviteter.

Faciliteter:

Alle måltider er organiseret og tilberedt i fællesskab. Deltagere sover sammen på gården i værelser med 2-6 mennesker pr. værelse. På gården er der ét fælles toilet med brusebad. Du er også velkommen til at tage et telt med, hvis du ønsker at sove udenfor. Gården ligger tæt på skoven og Gram Å, hvor man kan fiske og tage en kold dukkert. I laden er der arbejdsrum, værksted og sauna.

Transport:

Du skal selv stå for transport til gården. Man kan tage toget til Vamdrup station, eller ankomme i bil. Fra Vamdrup station findes der mulighed for flextur med Sydtrafik.

Tidsplan:

Onsdag 19/8: Ankomst og aftensmad

Torsdag 20/8-Lørdag 22/8: Aktiviteter (se listen længere ned)

Søndag: 23/8: Rengøring, afslutning og hjemrejse

I forlængelse af skolen afholdes der i efteråret en såkaldt hyg og byg, hvor skolens forslag til vedligehold udføres ved hjælp af brugsanvisninger. Denne del er frivillig og planlægges i fællesskab blandt den femte årstids deltagere.

Afholdes af:

Pernille Vincents, Arkitekt

Richard Hees, Arkitekt

Karoline Helbo, Tekstildesigner

Nis Kristian Nielsen, Bådebygger, Arkitekt

AT HOLDE ET HUS VED LIGE

Splitting af Gordon Matta-Clark, 1974

Den Femte Årstid 2026 med titlen At holde et hus ved lige er en undersøgelse af bygningsvedligehold med afsæt i Stuehuset på Vråvej 2 i Sønderjylland.

I fire dage vil vi prøve at beskrive husets tilstand og planlægge konkrete indgreb som inddrager byggeteknik, håndværk, mus, spøgelser og ingeniørvidenskab. På skolen tager vi fat i hvad der er; vi beskriver huset gennem en tilstandsrapport, tegner forslag og formidler den fremtidige udførelse. Det kan ske i form af en indkøbsliste, et tegnet udkast, en skrevet brugsanvisning eller et budget i et Excel-ark. Selve indgrebene udføres på et senere tidspunkt – til hyg og byg på gården.

Stuehuset er en særlig mulighed for at afprøve det at dele hus. Normalt bruges et hus af flere generationer af beboere over måske hundrede år, men Stuehuset beboes af hundrede brugere over et år. Hvordan kan huset holdes og selv kommunikere til sine brugere, hvordan det bedst bruges? Vi vil kigge ind i, hvordan vedligehold kan tydeliggøre brug og logikker, som kan være vigtige at overlevere fra den ene bruger til den anden.

Fortællingen “Hullet” fra hjemmesiden www.molbohistorier.net
Glughul med skydelåg og et ekstra lille hjerteformet kighul fra bogen “Gamle Danske Vinduer”. Dette eksempel er trods bogens titel fra Schweiz.

OM STUEHUSET

Stuehuset står tomt i perioder og er i andre perioder fyldt med mennesker – nogle besøger ORBI flere gange, andre vender aldrig tilbage. 

Det er et gammelt bindingsværkshus, som har tre indgange, 32 vinduer og består af to plan. 

I stueetagen finder man:

badeværelset, 
et soverum, 
en stor spisestue, 
et printerrum, 
køkken, 
fadebur, 
vaskerum,
et lille værelse med en stige op til et skjult soverum. 

Fra trappen i entréen kommer man til overetagen med:

fire soverum,
og en fælles stue. 

I printerrummet stikker der en stor sten op af gulvet.

Der er lavt til loftsbjælkerne og det kan for nogle være nødvendigt at dukke sig i flere områder af huset.

Der er et hul i taget, og når det regner, drypper det ind i et af soveværelserne i stueetagen. 

Selvom stuehuset umiddelbart er et meget almindeligt hus, findes der dog ikke et magen til det i hele verden. Stuehuset er ét eksempel på ét hus. Ved at være helt specifikke, må erfaringerne også kunne bruges andetsteds – i andre huse, undersøgelser og projekter.

“Washing/Tracks/Maintenance” performance af Mierle Laderman Ukeles, 1973
Tilføjet mosaik over en eksisterende asbestholdig plade. Mosaikken fortolker tilstanden og fungerer som en brugsanvisning til fremmede generationer. Fra projektet “The Beauty of Contamination Renovations” (2024), Richard Hees



SPØRGSMÅL 

På skolen er vi interesseret i, hvordan vedligehold og brug kommunikerer til kommende generationer af brugere. Hvordan kan et hus fortælle om sig selv? Hvordan vælger vi, hvad der skal vedligeholdes? Er det muligt at genforhandle den oprindelige ide? Hvordan holder vi huset ved lige igen og igen og igen?

( A )

Hvad er Stuehuset? Hvad består det af? Hvordan er det sat sammen? 

( B )

Hvordan bruger man Stuehuset? Hvad foregår der om dagen, om natten, om sommeren og om vinteren? Hvem bruger det?

( C )

Hvordan holder man Stuehuset ved lige? Hvad trænger det til? Hvad mangler og hvad kan fjernes? Hvorfor?

AKTIVITETER

( 1 ) Sightseeing i Stuehuset

( 2 ) Filmvisning & Læsekreds

( 3 ) Udarbejde en tilstandsrapport af Stuehuset

( 4 ) Aftensysler – lav en maske

( 5 ) Lave en plan til fremtidigt vedligehold

( 6 ) Snakke med gæst

( 7 ) Besøge en nabo

( 8 ) Gennemgang af arbejde

( 9 ) Maskebal

Tabel over miljøfarlige byggestoffer fundet i et hus – såkaldt “Verdachtsmomentenliste”, som er en liste over mistænkelige situationer i det pågældende hus. Fra projektet “The Beauty of Contamination Renovations” (2024), Richard Hees