Tilbage

Vejledere:

Peter Møller Rasmussen,
Ph.d.-studerende,

Institut for Bygningskunst, By
og Landskab, Det Kongelige Akademi

Søren Vadstrup, 
Lektor, Institut for Bygningskunst og Kultur, Det Kongelige Akademi

Hans Peter Dinesen, 
Art Director, Dinesen

Line-Gry Hørup,
Formgiver, Asterpile Studio

Lærke Lyhne,
Alkymist

Rune Finseth,
Museumsinspektør, Kunstmuseet i Tønder

Mathias Mentze og Alexander Vedel Ottenstein, arkitekter, Mentze Ottenstein ApS

Tilmelding:

Senest 16. juni kl. 12.00

Mere om hvordan her

Suzeræn

Whatever exists, he said. Whatever in creation exists without my knowledge exists without my consent. He looked about at the dark forest in which they were bivouacked. He nodded toward the specimens he’d collected. These anonymous creatures, he said, may seem little or nothing in the world. Yet the smallest crumb can devour us. Any smallest thing beneath yon rock out of men’s knowing. Only nature can enslave man and only when the existence of each last entity is routed out and made to stand naked before him will he be properly suzerain of the earth.

— Cormac McCarthy, Blood Meridian or the Evening Redness in the West

Samlinger

Samlingen er videnskabelig trope, som historisk har understøttet klassifikationssystemets tænkning: Tænkningen af én enkelt, objektiv og kompleks verden, som bedst kan begribes ved systematisk underinddeling i overskuelige, velordnede og hierarkisk forbundne delmængder. Linnés klassifikationssystem for den naturlige verden, Systema Naturae (1735), har bidraget til at grundlægge ikke bare moderne videnskabelige praksisser, men også vores mest dagligdags formodninger om hvad kompleksitet og verden overhovedet er. Således formoder vi ofte samlingen som et overskueligt, ordnet, repræsentativt udsnit af en enorm og klassificerbar helhed.

Men vi kunne formode anderledes. En samling kan altid også opfattes som en persons eller en institutions diskrete og begrænsede blik på verden, som et altid prekært tilløb til at etablere en svag, lokal, mindre orden. En samling kan opfattes som en personlig insisteren, nærmest mod bedre vidende, på at dette er vigtigt. En samling kan forstås som en situeret, skrøbelig og personlig matrice af betydning, som sirligt er lagt hen over den overvældende mængde af alt, der er. Og som sådan kan en samling også være en lokal verdensbygning.

Samlinger er altså tveæggede, og de er stærke værktøjer til at forstærke eller destabilisere ‘alle de ordnede overflader og alle de planer, som vi er vant til at tæmme den vilde overflod af eksisterende ting med’*. Vores omgang med samlinger og deres underforståede løfter om en orden har stor betydning for, hvordan vi prioriterer forskellige vidensformer, historien, vores historier og i sidste ende koncepter om ‘verden’. Samlinger (og vores brug af dem, deres indhold og deres organisering) forholder sig i meget forskellig grad underkastet eller underkastende til kompleksiteten af det store ‘alt der er’, som går forud for enhver indsamling.

*Foucault, Michel. “Preface.” I: Order of Things, An Archaeology of the Human Sciences. Vintage Books, 1994 (vores oversættelse).

Man kan kun samle det, der allerede er spredt. Man kan samle kartofler eller blomster, sten, mod, fart, støv. I alle tilfælde medfører samlingen en koncentration eller en sammenkomst, en intensitet (af kartofler, af mod, af støv) i et ellers spredt felt.

En buket er en samling, og markens spredthed og udstrakthed er bevaret i buketten. Det oprindelige ‘billede’ af en buket, altså den første forestilling eller forventning, som guider samleren og sætter selve indsamlingen i gang, skylder sin slørede kontur til denne spredthed.

Buketten er, som ting forstået, en helhed: En simpel og afgrænset ting. Men er det ikke sådan, at bukettens enhed og enkelhed aldrig virker som en indsnævring af muligheder?

Antyder simpelheden af visse buketter ikke snarere en uendelig række af andre mulige buketter? Er rutens mangfoldighed (dens sving, steder, miljøer, verdener) ikke til stede i buketten som et bundt af mindre valg? Buketten er en samling med en iboende ufuldstændighed; en buket hævder aldrig at udgøre et botanisk overblik eller at være kulminationen af buketternes stilhistorie.

En halv buket er stadig en buket, en halv vandretur er stadig en vandretur… Det ufuldstændige kan have sin egen afsluttethed, det kan samle sig spontant, det kan emergere som afrundet helhed på baggrund af (men aldrig adskillelig fra) den verden, det er forbundet i. Som en ting er buketten komplet i hvert øjeblik, uanset hvor simpel eller sølle den måtte være.

Buketten viser os dermed et aspekt af, hvad vi kunne forstå ved ordet ‘forbundet’: På én gang at rejse en perfekt og samlet helhed og at være et (altid ufuldstændigt) indeks af noget vidtstrakt og uudtømmeligt. Sådanne ting som buketter kan halveres, forfalde, slides eller endda glemmes og alligevel (som ting, gestus og betydning) blive større, stærkere, tydeligere — i hvert fald efter en vis poetisk målestok. Hvad end sådan en målestok er, så er den ikke videnskabelig, ikke objektiv, ikke eksakt.

Svage og ufuldstændige ting, som på den måde samler det spredte, antyder, hvis man er disponeret for det, et alternativt værdisystem. De rejser alternative forestillinger om verdener, styrke og helhed. Og de kunne få os til at tvivle om gamle, længst etablerede alliancer mellem identitet og afgrænsethed, mellem betydning og tydelighed og mellem fuldstændighed og helhed.

Aktiviteter

( 1 )

Et eksisterende hus på Klovtoftvej 2 ombygges til et hus for/af/med samlinger.

Dette projekt er årets 1:1 byggeri. Både skitsering og udførelse sker under sommerskolen.

( 2 )

Der etableres en ny fotografisk samling til huset i samarbejde med Dansk Klokkemuseum som workshop v. Line-Gry Hørup.

( 3 )

Workshop med Mentze Ottenstein i design og tryk af et tapet og opsætning i et interiør.

( 4 )

Dinesens arkiv organiseres og installeres i huset.

( 5 )

Det overvejes, hvordan konkrete samlinger kan gøres anvendelige i faglige og kunstneriske udvekslinger: Som anledninger, som vidnesbyrd, som ytringer, som modstand, som inspiration etc.